Det er kendt, at nåletræ skal have små åreringe for at få god holdbarhed. Det er lige modsat med løvtræ. Hurtigtvoksende løvtræ har en meget stor brudstyrke. Fjedre af asketræ til f.eks. rensemaskiner bliver produceret af noget meget storåret træ. Skafter til spader/skovle og hamre bør produceres af groft storåret asketræ (hvis man ikke kan få fat i den amerikanske/canadiske fætter til europæisk ask hickcory, som har en betydeligt bedre styrke). Fynsk/østjysk rødgran har en begrænset styrke, hvorimod vestjysk rødgran, der er opvokset på magre jorder oftest har små åreringe med stor styrke og oftest er meget småknastet. Det må dog tilføjes, at i almindeligt bygningstømmer er det ikke normalt styrken, men nedbøjning der er dimensionsgivende.
Eg
Der findes 2 sorter i egetræ. Stilkeg og vintereg. Savværker skelner i princippet ikke imellem disse to sorter. Det gøres dog i sorteringerne. Stilkeg giver som regel pæne, lige og ranke træstammer, og vintereg kan være noget knudret. Dog ingen regel uden undtagelse. Det afhænger meget af pasning og jordbundstype.
Nordeuropæisk egetræ regnes for noget af det bedste til bådebyggeri, da det har stor styrke. Gamle bådebyggere har ikke meget pænt at sige om egetræ opvokset syd for Bremen og dermed også fransk egetræ. Om det er lidt af en skrøne kan ikke afvises, men det er da et dejligt salgsargument for dansk skovbrug. Møbelsnedkerne vil kunne komme med det modsatte argument. Fransk eg har mere ens åreringstykkelse, med dermed mindre spændinger. Dette resulterer i noget mere roligt træ, der ikke "slår" sig så meget.
Savværket saver møbeltræ af de bedste kævler, bindingsværk af det næstbedste og griselegetøj af den ringeste kvalitet. Grise er nu engang ikke så kvalitetsbevidste.
Griselegetøj er lovmæssigt beskæftigelseværktøj, som grise skal have til adspredelse i svinestien. Dette består ofte af simple træklodser ophængt i en kæde eller ophængt i et stativ. Det skal helst bestå af et rimeligt gnavefast materiale, ellers er levetiden alt for kort. Almindeligt bygningstømmer duer ikke - det bliver ædt med det samme.
Det indre af kævlen er ofte fuldt af revner, kan ikke bruges til bindingsværk og må ofte gå i brændestakken.
Egetræ er vanskeligt at nedtørre uden svindrevner(vindridser) og bør til møbeltræ skæres ud i så tynde planker som muligt. Som bindingsværk (tykkelse over 10 cm) skal tømmeret nedtørres forsigtigt, for at det hele ikke ender i brændestakken.
Unge hurtigvoksende træer (med brystdiameter under 40 cm) er oftest med store spændinger og ikke egnet til bindingsværk
Eg har tendens til vandris (små sidegrene på træstammen). Dette er møbeltræsmæssigt uacceptabelt, men til specialproduktion kan det være utroligt flot. Dette fugleøjeved kan sælges på eksportmarkedet til meget høje priser samt til husflidsfolk.
Douglas
Douglas gran er en meget formfast træart. Det har begrænsede spændinger, og det er begrænset, hvor meget træet kaster sig. Det er særdeles velegnet til gulvbrædder, da det holder formen. Sommerveddet er meget hårdt, hvorimod forårsveddet er relativt blødt. Efter nogle års brug vil gulvet patinere med et sandblæst udseende, når det bruges til gulvbrædder.
Tørt douglas er ikke helt let at bearbejde. Det er vanskeligt at slå søm i, uden sømmet bøjer, eller træet flækker. Det bør skrues sammen samt forbores. Der er ingen problemer med maskinel bearbejdning. Værktøjet skal bare være rigtigt skarpt.
Da træet er så stabilt, er det meget velegnet til loftsbjælker og til bindingsvværk, hvor der er begrænset opfugtning. Det kan være til topremmen eller tømmer i en portåbning.
Lærk
Lærk hører ligesom Douglas til de "røde" grantræssorter.
Den bliver betragtet som meget holdbar, men i forbindelse med jordkontakt er lærks levetid stærkt overvurderet.
Lærk er ikke formstabilt. Ved tørring kaster, vrider og bøjer træet sig kraftigt, hvis det ikke er fikseret ved montage.
Splinten (flæsket på stammen- det hvide træ) er ligeledes meget overvurderet i holdbarhed. Det er ikke mere modstandsdygtigt over for råd/svamp end rødgran.
Lærk er velegnet til kalmarbrædder og bliver også brugt til lange vindskeder. Til vindskeder lagres/tørres træet som kalmarbrædder og kantskæres kort før salg/afhentning. Herefter er det op til håndværker/bygherre at få monteret brædderne, inden det bliver skævt.
Thuja.
Thuja bliver også kaldt Red Canadian Cedar. Det må straks siges, at det intet har med cedertræ at gøre.
Thuja har nogle fantastiske egenskaber. (Her tænkes på modstandsdygtighed over for råd og svamp) og er meget formstabilt (det vrider og kaster sig næsten ikke ved tørring). Træet har en naturlig imprægnering af svampeimprægneringsmiddel.
Styrkemæssigt er thuja ikke noget at skrive om. Det er også derfor, der er plantet så lidt thuja her i Danmark, da man tidligere ikke regnede træet for noget. Det skønnes, at der er under 100 ha totalt her i Danmark. Det er derfor meget begrænset, hvor meget råtømmer der kommer på markedet.
Ryslinge savværk vil løbende forsøge at have et lager liggende til vindskeder og anden udvendig beklædning.
Libanesisk Ceder.
gror i Danmark som et havetræ, og med dansk opvækst har træet store åreringe. Træ fra dets oprindelige land er med små åreringe. Er meget blødt og egnet til drejning. Har en meget kraftig dugt/lugt - nogen vil kalde den ubehagelig. Små klodser er tidligere blevet brugt som "mølforskrækkere" i linnedskabe.
Rødel.
En blød træart med "kort" ved. Er meget velegnet til drejning. Er let at tørre uden svindrevner og har et karakteristisk spraglet, undertiden knudret udseende. For et par årtier siden blev meget rødel solgt til det tyske marked som "antiktræ". Inden da blev rødel brugt til træskobunde. Det gav nogle utroligt lette træsko, men levetiden var ikke altid optimal på grund af det bløde træ.
Ask
En flot træsort med tydelige åreringe. Den er relativt hård, men let bearbejdlig. En træsort der ikke giver de store vindridser ved nedtørring, men som ikke er formstabil under tørring/opbevaring. Skal fikseres eller stables nederst i stakken.
Poppel/pil
Meget let træsort, når den er nedtørret. Den er meget blød, men sej. Det findes et utal af sorter af pile- og poppelsorter her i Danmark. Bruges i fredede huse til loftbrædder og kan bruges til husflidsopgaver. Tidligere anvendt til svinestaldsinventar, da grisene ikke var begejstrede for at gnave i træet, til trods for at træet er blødt. Fremragende til spækbrædder på grund af denne blødhed. Åremæssigt ikke særligt interessant. Meget let at nedtørre og meget formstabil.
Elm.
En træsort der vil forsvinde i Danmark - om end ikke andet i en periode - for alle store elmetræer er gået ud på grund af elmesyge, som er meget smitsom.
Elm er nok en af de flotteste danske træsorter med stort farvespil og spraglet åretegning. Er vanskeligt at tørre, da det let flækker og vrider. Et blødt men vanskeligt træ at bearbejde. Med meget skarpt værktøj er der dog ingen problemer. Tidligere blev elm betragtet som noget affaldstræ og brugt til svinestaldsinventar, da svin ikke kunne lide at bide/gnave i det. Det var heller ikke populært til brænde, da det er meget vanskeligt at kløve - specielt i tør tilstand.
Gammel elm kan afsætte nogle vandris/kræftknuder, der i træet har et utroligt flot udseende. Disse knuder er der meget stor efterspørgsel på.
Lind
Et af de oprindelige træarter i Danmark. Bruges i dag stort set kun til allér og til havetræer. Det dyrkes stort set ikke i dansk skovbrug på grund af manglende afsætning.
Et fremragende træsort til billedskæreri (måske den bedste) og til drejning. Er meget blødt og har kort ved. Det er uden den helt store åretegning, men det er meget formstabilt og er let at nedtørre uden vindridser. Tidligere blev træet brugt til forme til metalstøbning. I dag bruges MDF-plader og plast i stedet.
Ær (ahorn)
En lys træsort som er meget eftertragtet på eksportmarkedet med en afregningspris, der ligger tæt på egetræ. Tidligere blev træet betragtet som ukrudt i de danske skove på grund af kraftig selvforyngelse og hurtig vækst.
En let bearbejdligt og blød træsort. Det kan være vanskeligt at nedtørre, uden det får misfarvning i form af grå tone eller i værste fald blåtoning. Det skal opskæres og nedtørres hurtigt efter fældning i skoven.
Ær udvikler til tider træer med "fugleøjeved". Det er i princippet anlæg til små knaster, der ligner fugleøjne ,som ikke har udviklet sig til sidegrene. Dette træ er utroligt flot men vanskeligt at finde. Handelsprisen kan være 10-20000 kr for selv mindre kævler på eksportmarkedet.
Falsk akacie (robine)
En syd/mellemeuropæisk træsort der er plantet i danske haver og parker. Det er vanskeligt at finde kævler uden knaster, da træet har store tendenser til sidegrene. Det har stor holdbarhed i forbindelse med jordkontakt - måske større end egetræ.
Et meget smukt træ til husflidsarbejde, specielt hvis man kan finde et træ med vandris, der giver flotte knuder. Meget vanskelig at nedtørre uden vindridser. Ved en rygning (ammoniakbehandling) af det færdige emne, kan man opnå en meget flot, dyb olivengrøn overflade. Den forsvinder dog efter nogle år - meget afhængigt om emnet bliver placeret i sollys eller i et aflukket skab.
Snørkelved.
Fællesbetegnelse for træ med særlige struktur.
Det kan være fugleøjeved, vandrispuder, knuder med særlig åretegning. Det er kun naturen og fantasien , der sætter begrænsninger i dette eftertragtede ved.